Racerbil promoverer nu Proof of Life

12998703_10208087302953357_1671482365835100608_nSport er ikke kun løbesko og tunge vægtstænger, men også motorsport.

Så da racersportsholdet – Yokohama Supercup i februar spurgte, om de ikke måtte promovere Proof of Life på deres racebiler, sagde vi selvfølgelig – JO TAK!

Det nye samarbejde blev fejret i februar i forbindelse med Motorshow i Herning. På showdagene afholdt Motorshow arrangørerne et velgørenhedsevent, hvor KTM motorcykler tilbød test-ture for 50 kr., som gik ubeskåret til Proof of Lifes Silkeborg-afdeling.

KTM-turene indkasserede i alt 1550 kr., og Motorshow rundede selv indsamlingen af ved at lægge 1000 kr. oven i hatten. Det var altså en festlig dag for Proof of Life, for motorsporten og ikke mindst for Silkeborg lokalafdeling. Det var Christian Birk fra lokalafdelingen i Silkeborg som var motor – så at sige, bag det nye samarbejde. Derfor er pengene gået direkte til Christians nye afdeling i Silkeborg, som eftersigende allerede er ved at planlægge nogle nye svedige aktiviteter for Silkeborg-POL’erne.

Åbningsløb på Jyllandsringen

Du kan se PoL-racerbilen i aktion, til åbningsløbet på Jyllandsringen. Det foregår 23.-24. april 2016.

Comments are closed.