Nyt gå-hold i København

“Walk-and-talk” er konceptet for PoL-Københavns nye gå-hold, som fra 24. maj vil være en del af det ugentlige træningstilbud.

ProofOfLife

Fotograf: Morten Rode

Proof of Life får nogle gange skyld for, at træningerne er for hårde og ikke have plads til de medlemmer, som har større fysiske udfordringer. Det er blandt andet én af årsagerne til at Marianne fra PoL København nu har taget initiativ til at starte et gå-hold.

“Jeg har længe selv ikke været super til bens og igennem min tid i Ung Kræft, hvor jeg har været meget aktiv, har jeg mødt flere, som også har haft nogle udfordringer på fysikken. Derfor ville jeg gerne lave et gå-hold for dem, der ønske at komme ud og bevæge sig sammen med andre, og få prøvet sig selv af,” fortæller Marianne om initiativet.

Social træning

Efter mange operationer over flere år har Marianne kæmpet sig fra at gå et par hundrede meter til nu at kunne gå over 4 kilometer.

“Jeg tænker mit gå-hold som noget socialt, hvor vi også har mulighed for at snakke lidt undervejs. Men forhåbentlig er der nogen der opdager, at de egentlig kan mere en de tror, og så er der jo mulighed for at opgradere til løbeholdet, når man er klar til det,” siger hun.

Marianne lægger dog vægt på, at der ikke vil nogen løbe-læring på holdet.

Gå-holdet er åbent for alle Proof of Life’s medlemmer. Er man endnu ikke medlem af PoL, er man selvfølgelig altid velkommen til komme og snuse til træningen.

Se mere om tid og sted for træningen her.

Comments are closed.