København

I København træner vi i Center for Kræft og Sundhed på Nørre Allé 45, 2200 København N, hvor der også er omklædnings- og badefaciliteter. Derudover er der både under og efter træningen er der mulighed for at benytte træningsfaciliteterne i centeret, som består af blandt andet styrketræningsmaskiner, romaskiner, crosstrainer, spinningcykler og løbebånd samt diverse håndvægte, pilatesbolde, måtter m.v.

Tirsdag kl. 17.30 – 19.00 

Løbe-hold
ProofOfLife

Fotograf Morten Rode

Om tirsdagen står vores trænere, Pernille og Johannes, for fælles løbetræning, hvor niveauet tilpasses de fremmødte. Nogle medlemmer lunter en tur, mens andre træner intervaller, men uanset niveau gør vi det sammen og hygger os imens. Det er en god idé at kontakte Pernille, inden du møder op, da det sker, at vi er nødt til at aflyse træningen.

Onsdag kl. 17.30 – 19.00 

Gå-hold

Som alternativ til løbetræningen kan man melde sig på gå-holdet. Her står det på en dejlig gåtur på 3-4-5 km afhængigt af, hvad der er stemning for blandt de fremmødte. Konceptet er “walk and talk,” så det er uden de helt store fysiske forventninger, men med fokus på at få rørt sig og have det hyggeligt. Det er Marianne der står for træningen. Lige som med løbetræningen er det en god idé at kontakte hende, inden du møder op, da det sker, at vi er nødt til at aflyse træningen.

Torsdag kl. 17.30 – 19.00

Cirkeltræning

Om torsdagen er der cirkeltræning inspireret af boksning på programmet, som vores træner, Søren, står for. Træningen er en kombination af konditions- og styrketræning. Det er en god idé at kontakte Søren, inden du møder op, da det sker, at vi er nødt til at aflyse træningen.

Særlige aktiviteter

Ud over de faste træningsdage arrangeres også træningsevents, hvor vi prøver kræfter med forskellige træningstyper. Vi har bl.a. tradition for at deltage i forskellige løbeevents i løbet af året. Vi har som regel også en række sociale arrangementer enten i forbindelse med vores træning eller ved vores årlige julefrokost.

Det er et kodeord for træningen i København, at vi hygger os, mens vi får sved på panden, vi snakker og spiser for meget kage.

Kig ned, eller kontakt Pernille, Marianne eller Søren for at høre nærmere.